Autoriseret forhandler

Alt vores hårpleje, styling og
styling tools er ægte.

Fri fragt ved 499,-

Handler du for mere end 499 kr.
sender vi uden beregning.

Juleshopping

Juleshop senest den 20. dec. kl. 12.00
og få dine varer inden jul*.

Afhentning i salonen

Du er velkommen til at hente og
bytte dine varer i vores salon.

Min hårplejerutine: Christian Worm

Min hårplejerutine: Christian Worm

Min hårplejerutine: Christian Worm 390 500 Hair By Stender

Kosmetolog og frisør, Christian Worm, har arbejdet i skønhedsbranchen i mere end ti år – og elsker det stadig med hår og hud. Han kører en snorlige hårplejerutine kombineret med en sund kost og masser af motion tilføjet et godt grin. Vi har mødt Christian til en snak om sunde rutiner, lækkert hår og en enkelt øl.

Hvad er det første du gør om morgen?

Min morgenrutine starter med et dejligt varmt bad efterfulgt af en forfriskende morgenmad bestående af havregryn, mørk chokolade, rosiner og chiafrø. Jeg har spist den samme morgenmad i snart fire år, og jeg bliver aldrig træt af kombinationen af søde rosiner, den bitre chokolade og de nærende chiafrø akkompagneret med mættende havregryn.

Hvordan ser din hårpleje rutine ud?

Jeg vasker ikke mit hår hver eneste dag, da mit hår ikke har behov for daglig vask, men jeg bruger dagligt en leave-in conditioner, som plejer og nærer mit hår. Jeg tilpasser altid min conditioner efter mit hårs behov. Hvis mit hår er blevet tørt og trist, anvender jeg eksempelvis en fugtgivende leave-in conditioner til tørt hår. Jeg er stor fan af Maria Nilas udvalg af leave-in balsam. Ved at vælge hårpleje efter mit hårs behov, får jeg det bedste ud af min hårplejerutine – og et lækkert hår.

Min hårplejerutine - Christian

Hvad er dit go to stylingprodukt?

Imellem hårvaske anvender jeg en volumengivende tørshampoo, som absorberer fedt og snavs fra hovedbunden, giver håret masser af volumen og efterlader det friskt og lækkert. Der er ingen tvivl om, at tørshampoo er mit absolutte go to stylingprodukt. Det virker hver gang. Én af mine favorit tørshampooer er Oway Plant & Mineral Refresh, som frisker mit look op helt uden vand og efterlader mig med højt hår og en delikat duft.

Hvornår føler du allermest velvære?

Jeg føler mest velvære efter en god omgang træning, hvor jeg kan mærke at jeg har været aktiv og brugt mine muskler. Den hårde træning efterlader mig med en dejlig ro i kroppen, som får mig til at slappe af og leve i nuet.

Min hårplejerutine - Christian

Hvorfor blev du frisør?

Jeg har været i skønhedsbranchen siden jeg var 17 år. Jeg elsker hudpleje, men for et par år siden var tiden inden til prøve noget nyt. Jeg har altid gået meget op i mit eget (og andres) hår, så for mig var det naturligt at uddanne mig til frisør. Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg nu svinger saks og pensler i stedet for vaskeklude og cremer. Frisørfaget er et kreativt og udviklende fag – både menneskeligt og fagligt.

Hvad gør du for at komme ned i gear?

Efter en intens arbejdsdag er den bedste måde for mig at komme ned i gear ved at tage kammaraterne under armen, se et sjovt Stand Up show, få et godt grin og en kold øl. Samværet med andre mennesker giver mig fornyet energi og mod på nye udfordringer.

Vind et gavekort på 1000 kr.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag om et gavekort på 1000 kr.
Ved tilmelding giver du accept til, at vi må sende dig info om tilbud, nyheder og inspiration. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores persondatapolitik.