Autoriseret forhandler

Alt vores hårpleje, styling og styling tools er ægte.

Afhentning i salonen

Du er velkommen til at hente og bytte dine varer i vores salon.

Fri fragt ved 499,-

Handler du for mere end 499 kr.
sender vi uden beregning.

trustpilotlogo

Skulderlangt hår med pandehår – vil det klæde mig?

Skulderlangt hår med pandehår – vil det klæde mig?

Skulderlangt hår med pandehår – vil det klæde mig? 390 500 Hair By Stender

Du har allerede taget springet fra langt til skulderlangt hår – og du er vild med dit nye look, men du er ikke færdig med at kaste dig ud i et nyt look. Hvad med at kombinere dit skulderlange hår med pandehår?

Der findes pandehår for enhver smag – langt pandehår, skråt pandehår, blogger pandehår, krøllet pandehår, mikro pandehår: You name it! Men hvilket pandehår passer til dig og dit skulderlange hår, og hvad skal du tænke over, inden lader din frisør svinge saksen. Lad os guide dig til det helt perfekte pandehår.

Det skal du tænke på inden du får pandehår

Inden du lader dit skulderlange hår få følge af et lækkert pandehår, skal du være helt ærlig overfor dig selv. Vil du bruge tid på dit pandehår? Pandehår kræver nemlig mere arbejde end de lange længder. Det vil kræve hyppigere hårvask, føntørring og brug af styling tools som glattejern. Er du klar på det?

Hvis svaret er ja, kan du lade frisøren finde saksen frem, og inden der klippes, skal I naturligvis være enige om, hvilket pandehår som passer til dit skulderlange hår og din ansigtsform. Et pandehår kan ændre dit udseende drastisk og er med til at ændre hele din ansigtsform. Derfor er det vigtigt, at du finder den type pandehår, som matcher dit ansigt.

Pandehår til det firkantede ansigt

Hvis du har et firkantet ansigt, bør du gå efter et let og afrundet look på dit pandehår. Tænk på at få tilføjet pandehåret som et blødt element til din firkantede ansigtsform.

Pandehår til det ovale ansigt

Er din ansigtsform ovalt, passer det meste pandehår til dig. Hvis du har kraftigt hår, kan du med fordel vælge et tungt pandehår og eventuelt åbne det lidt op på midten.

Pandehår til det runde ansigt

Hvis du har et rundt ansigt, kan du skabe kant og kontrast til det runde med et skarpt pandehår. Det helt skarptskårede look vil være perfekt til dig, der har et rundt ansigt. Det vil det skulderlange hår også.

Pandehår til det hjerteformede ansigt

Det let pjuskede pandehår passer godt til det hjerteformede ansigt. Lad din frisør åbne pandehåret lidt op på midten, og lad længderne være lidt forskellige.

Pandehår – hvad så?

Nu har du ladet lokkerne falde og har nu et lækkert skulderlangt hår og et velklippet pandehår – men hvad så? Hvor ofte skal det klippes, og skal hår og pandehår plejes anderledes? Hvor ofte du lader håret og pandehåret falde er et temperamentsspørgsmål – og det afhænger af, hvilken type pandehår, du har fået.

Dit skulderlange hår kan du klippe med tre måneders intervaller. Naturligvis afhængigt af, hvor skarpt dit skulderlange hår skal stå. Tommelfingerreglen hedder tre måneder.

Når det kommer til pandehår afhænger det af, hvilket pandehår du har fået klippet. Hvis du har fået klippet et skarpt, langt pandehår, skal du regne med at besøge din frisør en gang om måneden. Hvis dit pandehår kun bliver mere lækkert af at gro lidt til, kan du nøjes med at kigge forbi salonen hver anden til tredje måned.

Som udgangspunkt, skal du altid pleje dit hår efter din hårtype. Hvis du har fedtet hår, skal du vælge hårpleje til fedtet hår. Farver du håret, bør du vælge hårpleje til farvet hår osv. Det gælder også dit skulderlange hår. Vælg den pleje, som passer til dit hår, og ikke længden på dit hår.

Med pandehår er det imidlertid lidt anderledes. Pandehår har det med at fedte lidt hurtigere end resten af håret, hvormed du med fordel kan investere i en tørshampoo – gerne en lille en, du altid kan have med i tasken. Undgå at anvende hårkur, hårolie og hårserum i pandehåret. De kan tynge og fedte mere end hvad godt er.

Hvilket pandehår skal du vælge?

Det findes flere forskellige pandehår at vælge mellem, hvis du gerne vil kombinere dit skulderlange hår med et pandehår.

Det lækre blogger pandehår

Blogger pandehår er også kendt som gardinpandehår, er pandehår klippet i skrå etager. Blogger pandehåret passer godt til det runde ansigt, da blogger pandehåret skaber en smuk kontrast mellem det skarpe og det runde.

Det klassiske pandehår

Det klassiske pandehår dækker øjenbrynene, og giver kant til dit look. Det klassiske pandehår er det oplagte valg til dig med glat hår – eller med en forkærlighed for glattejernet. Det er også perfekt til dig med en oval ansigtsform.

Det korte pandehår

Det korte pandehår også kaldet mikropandehår har fundet vej tilbage til mode- og gadebilledet de seneste par år. Det korte pandehår kræver lidt mod men det er virkelig et smukt valg til dit skulderlange hår.

Det lange skrå pandehår

Det lange skrå pandehår falder lige akkurat under kindbenet, og giver mere form og frisure til langt og skulderlangt hår. Desuden fremhæver et langt skråt pandehår dine ansigtstræk. Er du ikke helt klar til at tage springet, kan det lange skrå pandehår være en god start på din pandehårsrejse.